søndag den 28. oktober 2012

Prinsesser i Jerusalem

Lørdag d. 27. oktober var vi alle inviteret til 6 års fødselsdagsfest ved Jakob og Lises (præsteparret) ældste datter. Kriterierne for at være med var følgende:
-          at man kunne opføre sig som en 6-årig; det ligger okay naturligt for mange af os.
-          vi skulle komme i vores fineste prinsesse tøj; vi lånte nogle fine kjoler fra tøjuddelingen fra vores arbejde.
 
Nej, jeg er ikke tyk, der er bare ekstreme mængder tyl

Der var dog ingen, som ville tage patent på kjolerne, så alle fik mulighed for at prøve dem. I stedet fandt vi andre fine kjoler frem, som vi havde på til festen
 
Turen hen til præstelejligheden foregik i bus, og af en eller anden grund kiggede folk temmelig meget på os? Mærkeligt!
 
Fra venstre: Rikke, jeg, Lone, Kristina og Christina
 
Fødselsdagsfesten bød bl.a på opførelse af Askepot, hotdogs, fødselsdagssang, Jorden er giftig, Alle mine kyllinger kom hjem, kage med dansk slik og en masse god hygge.
 
Vi leger rød, gul, grøn STOP
 
 
… og der bliver kæmpet for det!
 
Vi skulle jo være som 6-årige J

Den danske kirke

Hver anden lørdag er der dansk gudstjeneste i Jerusalem i hjertet af Den Gamle By.

(billede fra google)
 
Lørdag er hviledag i Israel, og derfor holder vi gudstjeneste om lørdagen i stedet for om søndagen.
Menigheden består af præsteparret og deres 3 børn, volontører og turister på besøg. Antallet af kirkegæster svinger derfor en del, jeg har både prøvet hvor vi kun har været 8 og hvor vi har været omkring 50.

Ane (i forgrunden) synes selv det er et uheldigt billede, men jeg har allernådigst fået lov at lægge billedet ud

Gudstjenesten følger liturgien i den danske folkekirke, men orgelmusikken er skiftet ud med et band, hvor Jakob, vores præst, selv spiller med og nodestativet er somme tider erstattet af en I-pad.
 

Og da vi er i Israel, er det også oplagt at synge en hebraisk sang (læs: prøve at hakke os igennem de mange mærkelige lyde i den hebraiske tekst).



Det er dejligt at komme i kirken og mærke det kristne fællesskab. Jeg kommer også somme tider i en engelsk kirke, men det er noget særligt at komme til en dansk gudstjeneste. Efter gudstjenesten har vi kage og kaffe og ofte finder vi et sted at spise aftensmad sammen bagefter.

Kirkekaffe ved kirken


Jeg, Kristina, Christina og Rikke på en hyggelig restaurant efter kirke

onsdag den 17. oktober 2012

Ørkentur i billeder

I starten af oktober var vi 19 danskere afsted på en 3 dages ørkentur.
 
Turen bød på mange ting, bl.a.:
 
- Utrolig flot natur
- Hyggeligt samvær
- Ømme ben og fødder
- Havregrød med chokolade
- Firben
- Toilet med åben himmel
- Sove i det fri
 
Her kommer lidt billeder fra turen
 
Den første dag:

Det kan somme tider være svært at se stien

Der var mange farver i ørkenen, hvilket overraskede mig - men er det ikke bare flot!


Madpakker under et ensomt "Løvernes konge" træ

Der var somme tider nogle meget kraftige stigninger, som vi bagefter fandt ud af, kun er for hardcore og rutinerede vandrere... - Det er jo os :)


På vej mod lejrpladsen

Hvilken udsigt!!

 

Den anden dag:

Vi holder en andagt på en af de mange skråninger. Emne: Jesus fristelse i ørkenen

Oppe på en bjergryg...

... nede i en dal...

... og op igen på en ny bjergryg...

... jo, ørkenen byder på mange ting!

Aftenhygge omkring bålet

Smuk nattehimmel med måne og stjerner

Den tredje dag: 
Havregrød over gasblus




Så er vi kommet godt i mål