fredag den 28. december 2012

Shabbat Shalom

"Husk sabbatsdagen og hold den hellig. I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal; men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud." (2. Mos 20, 8-10a)

I Israel tager jøderne dette bud meget alvorligt. Når sabbatten starter fredag aften (en dag starter ved når den første stjerne viser sig på himlen) lukker alle butikker, busserne kører ikke længere og det er som om alting går i dvale. Det hebraiske ord for lørdag er 'hviledag'. Gud har påbudt mennesker at holde fri fra hverdagens slid og slæb, så krop og sind har tid til at hvile ud.

Det er interessant at opleve hvordan en storby som Jerusalem lukker ned, når man sammenligner med Danmark og vores såkaldte lukkelov, som tillader butikker at have åbent stort set altid.

For jøderne er sabbaten en fest, som skal fejres. Og mange starter festdagen ved et besøg ved Grædemuren, for at bede, synge og feste. I dag var jeg med på en kigger ved Grædemuren. Jeg stod inde på kvindernes side og kunne se over hegnet ind til mændenes side. Lige så stille kom der flere og flere mennesker, og snart var pladsen fyldt med kalotter, hatte og pelshuer. Inde på kvindesiden var der fest og farver. En stor folk unge, kvindelige soldater dannede en rundkreds og startede en fællessang, hvor de stod i en rundkreds og dansede til. Hurtigt kom der flere til, og den dansende gruppe sang den ene sang efter den anden. på mændenes side kunne jeg se flere grupper hoppe, mens mange andre stod og bad.
Jeg er facineret over denne måde at starte hviledagen/helligdagen på. Tænk at mødes med så mange andre med den samme tro og fejre og tilbede sin Gud sammen. Og hvad mere er, de virkede ikke spor generte over at synge højt og vise deres glæde på trods af den store flok turister, som sugede til sig at det spændende syn og den kulturelle oplevelse.

Der tror jeg vi kristne kan lære noget: vi skal ikke være flove over vores tro, men være frimodige til at vise omverdenen den frihed det kristne budskab bringer. Lad os frimodigt fortælle om Jesus, som blev født til jorden og levede som et menneske, for at dø på et kors for vores skyld, så vi kan blive frelst ved Guds rige nåde.
Med det i tanke vil jeg ønske jer alle Shabat Shalom - fred over jeres hviledag!

Her nogle billeder fra Grædemuren


lørdag den 1. december 2012

Nar man er flere, der har det rart ... Åh det er hygge

Selvom der hverken er sne, frostgrader, lyskæder på gaderne, chokoladejulemænd i alle butikker eller julemusik hvor end man kommer hen - så kan man sagtens holde julehygge alligevel!
For at markere indgangen til december måned inviterede jeg, og dem jeg bor med, alle danskere i Jerusalem + et par nordmænd til julehygge fredag d. 30. november.
Lejligheden blev pyntet op, en playliste med forskelligt julemusik blev sat i gang og nissehuerne blev fundet frem.
Vi har 6 chokoladejulekalendre til 4 mennesker i lejligheden. Derudover har vi også købt kalendergaver til hinanden, sådan at vi hver får 5 gaver + en 1 adventsgave

Guirlander og pynt fra Den Gamle By gør vores lampe betydeligt mere julet

Selv vores vandrebamse Mr. Highfive er dressed up til julehygge.


Jul hænger jo, som alle vel ved, uløseligt sammen med mad. Vi skulle selvfølgelig have risengrød, med dansk lurpak smør og kanelsukker til. Senere på aftenen kunne vi byde på mandariner, pebernødder (bragt hertil fra Danmark), havregrynskugler, cornflakestoppe, varm kakao og sodavand. Lækkert.
Der er heldigvis rester af risengrøden, så vi har både til klatkager og risalamande :)

Konfektproduktion

Christina, Amalie og Rikke i gang med at lave havregrynskugler


I løbet af aftenen lavede vi julepynt; guirlander, engle og stjerner i forskellige varianter.
Men hvad er julehygge uden en gammel klassisk julefilm? Vi satte derfor Alene Hjemme på, så vi kunne få os lidt nostaligi. 13 mennesker måtte klemme sig sammen i vores 2 små sofaer og gøre sig det bahageligt til at se film på min 17 tommer computerskærm. Det er godt jeg kan filmen udenad, så gjorde det ikke så meget, når jeg ikke kunne se skærmen.

Her er vi i fuld gang med stjerner og andet julepynt

Hanna og Kristine, mine 2 nye norske kollegaer, som lige er kommet til Israel

Der var også plads til en omgang julebackgammon

Store og små stjerner 

Her lades der op til filmhygge

Og her har vi ham; Kevin, der er klar til at forsvare sit hus :)
 
 
Lørdag d. 1. december fortsatte julehyggen i Reedemer Church, hvor vi plejer at holde vores danske gudstjenester. Det er en tysk kirke, så der var indbudt til tysk julestue, som bød på bradwurst, glögg, vafler og ikke mindst havde mulighed for at købe adventskrans :)
Julemanden slog også et smut forbi og fortalte tysk julehistorie og vi sang tyske julesange.
 
Helene og Christina kigger på julepynt
 
Her nyder vi vores julebradwurst.

Julemanden var temmelig tynd og jeg var lidt skuffet over hans kappe, som mest lignede en rød badekåbe, det mest skuffende var dog, at han kun havde slik med til børnene...
 
Her er vores fine adventskrans :)
 
Til sidst er der bare at sige: