Shabbat Shalom

"Husk sabbatsdagen og hold den hellig. I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal; men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud." (2. Mos 20, 8-10a)

I Israel tager jøderne dette bud meget alvorligt. Når sabbatten starter fredag aften (en dag starter ved når den første stjerne viser sig på himlen) lukker alle butikker, busserne kører ikke længere og det er som om alting går i dvale. Det hebraiske ord for lørdag er 'hviledag'. Gud har påbudt mennesker at holde fri fra hverdagens slid og slæb, så krop og sind har tid til at hvile ud.

Det er interessant at opleve hvordan en storby som Jerusalem lukker ned, når man sammenligner med Danmark og vores såkaldte lukkelov, som tillader butikker at have åbent stort set altid.

For jøderne er sabbaten en fest, som skal fejres. Og mange starter festdagen ved et besøg ved Grædemuren, for at bede, synge og feste. I dag var jeg med på en kigger ved Grædemuren. Jeg stod inde på kvindernes side og kunne se over hegnet ind til mændenes side. Lige så stille kom der flere og flere mennesker, og snart var pladsen fyldt med kalotter, hatte og pelshuer. Inde på kvindesiden var der fest og farver. En stor folk unge, kvindelige soldater dannede en rundkreds og startede en fællessang, hvor de stod i en rundkreds og dansede til. Hurtigt kom der flere til, og den dansende gruppe sang den ene sang efter den anden. på mændenes side kunne jeg se flere grupper hoppe, mens mange andre stod og bad.
Jeg er facineret over denne måde at starte hviledagen/helligdagen på. Tænk at mødes med så mange andre med den samme tro og fejre og tilbede sin Gud sammen. Og hvad mere er, de virkede ikke spor generte over at synge højt og vise deres glæde på trods af den store flok turister, som sugede til sig at det spændende syn og den kulturelle oplevelse.

Der tror jeg vi kristne kan lære noget: vi skal ikke være flove over vores tro, men være frimodige til at vise omverdenen den frihed det kristne budskab bringer. Lad os frimodigt fortælle om Jesus, som blev født til jorden og levede som et menneske, for at dø på et kors for vores skyld, så vi kan blive frelst ved Guds rige nåde.
Med det i tanke vil jeg ønske jer alle Shabat Shalom - fred over jeres hviledag!

Her nogle billeder fra Grædemuren

Nar man er flere, der har det rart ... Åh det er hygge

Selvom der hverken er sne, frostgrader, lyskæder på gaderne, chokoladejulemænd i alle butikker eller julemusik hvor end man kommer hen - så kan man sagtens holde julehygge alligevel!
For at markere indgangen til december måned inviterede jeg, og dem jeg bor med, alle danskere i Jerusalem + et par nordmænd til julehygge fredag d. 30. november.
Lejligheden blev pyntet op, en playliste med forskelligt julemusik blev sat i gang og nissehuerne blev fundet frem.

Vi har 6 chokoladejulekalendre til 4 mennesker i lejligheden. Derudover har vi også købt kalendergaver til hinanden, sådan at vi hver får 5 gaver + en 1 adventsgave

Guirlander og pynt fra Den Gamle By gør vores lampe betydeligt mere julet

Selv vores vandrebamse Mr. Highfive er dressed up til julehygge.

Jul hænger jo, som alle vel ved, uløseligt sammen med mad. Vi skulle selvfølgelig have risengrød, med dansk lurpak smør og kanelsukker til. Senere på aftenen kunne vi byde på mandariner, pebernødder (bragt hertil fra Danmark), havregrynskugler, cornflakestoppe, varm kakao og sodavand. Lækkert.

Der er heldigvis rester af risengrøden, så vi har både til klatkager og risalamande :)

Konfektproduktion

Christina, Amalie og Rikke i gang med at lave havregrynskugler

I løbet af aftenen lavede vi julepynt; guirlander, engle og stjerner i forskellige varianter.
Men hvad er julehygge uden en gammel klassisk julefilm? Vi satte derfor Alene Hjemme på, så vi kunne få os lidt nostaligi. 13 mennesker måtte klemme sig sammen i vores 2 små sofaer og gøre sig det bahageligt til at se film på min 17 tommer computerskærm. Det er godt jeg kan filmen udenad, så gjorde det ikke så meget, når jeg ikke kunne se skærmen.

Her er vi i fuld gang med stjerner og andet julepynt

Hanna og Kristine, mine 2 nye norske kollegaer, som lige er kommet til Israel

Der var også plads til en omgang julebackgammon

Store og små stjerner 

Her lades der op til filmhygge

Og her har vi ham; Kevin, der er klar til at forsvare sit hus :)

 

 

Lørdag d. 1. december fortsatte julehyggen i Reedemer Church, hvor vi plejer at holde vores danske gudstjenester. Det er en tysk kirke, så der var indbudt til tysk julestue, som bød på bradwurst, glögg, vafler og ikke mindst havde mulighed for at købe adventskrans :)

Julemanden slog også et smut forbi og fortalte tysk julehistorie og vi sang tyske julesange.

 

Helene og Christina kigger på julepynt

 

Her nyder vi vores julebradwurst.

Julemanden var temmelig tynd og jeg var lidt skuffet over hans kappe, som mest lignede en rød badekåbe, det mest skuffende var dog, at han kun havde slik med til børnene...

 

Her er vores fine adventskrans :)

 

Til sidst er der bare at sige:

En begivenhedsrig tur

Meget kan ske her i Israel, også mange uforudsete ting.
Jeg har lige været på en tur til Jordan, bl.a. for at få mit visum fornyet, men turen blev ikke helt som vi havde regnet med, da grænsen til Jordan var lukket et par dage pga. oversvømmelse.
Derfor fik vi 2 dage i Eilat, som bl.a. blev brugt på stranden, til bjergbestigning i ørkenen og en omgang manicure.

Udsigten over Eilat fra en af de høje bjerge Rikke, Helene og jeg besteg.

Helene og jeg.

 

Udover manicure prøvede vi også læbestift. Læg mærke til farven på læbestiften...

 

Onsdag morgen kunne vi endelig komme over grænsen. Vi blev kørt til en beduinlandsby i ørkenen, hvor vi hver fik tildelt en kamel, som transporterede os hen til den beduinlejr, der var vores hjem i Jordan, de dage vi var der.
Kamelturen varede ca. 8 timer med 4 stop på vejen. Det var en rigtig sjov og flot tur, det var specielt at ride på kamelryg, og vi red i utrolig smukke omgivelser.

Her er vi i den røde ørken

Lige kommet op - det var en udfordring hver gang jeg skulle op og ned...

Se, er de ikke søde :)

Udsigt over den røde ørken, i baggrunden kan man se, at sandet er mere lyst; det er den hvide ørken, hvor vi boede.

Udsigten oppe fra en af bjegsiderne, som vi udforskede

 

Beduinerne tog sig godt af os. Vi boede i nogle virkelig gode telte, der var rigtige toiletter, maden blev lavet i en ovn under sandet og om aftenen underholdte de os med sang og dans. Der var et fælles telt, hvor der var bål (med skorsten, så røgen ikke var inde i teltet), og der hvor vi sov, havde vi madrasser og gode tykke tæpper, så vi kunne sagtens holde varmen om natten.

Vores lejr set fra oven, jeg sov i teltet øverst, længst til højre.

Her er ovnen ved at blive gravet frem.

Så er der serveret.

Vi skulle selvfølgelig også danse med :)

Torsdag var vi i Petra, som er et af verdens 7 vidundere. For ca. 2000 år siden huggede menneskerne templer, grave og et stort amfiteater ud af klippevæggene. Det var et vild imponerende syn. Jeg kan slet ikke forstå, hvordan de kunne gøre det, og jeg følte mig virkelig lille, da jeg gik ved de enorme klipper og ved de store bygningsværker.

Vejen gik mellem høje klipper, forude venter synet af et imponerende tempel

Seriøst, det er godt lavet!

Vi spiser madpakker foran et andet tempel. Det er ca. 45 m høj og 35 m bred.

Ja, det er rigtig nok, jeg har nu været på verdens top :)

Udsigten fra verdens top

 

Fredag vendte vi hjemad mod Israel. Det var en mindre udfordring at komme over grænsen, for de synes lige, de ville holde os lidt på pinebænken og udspørge os om alt muligt. Men det er jo klart, at unge blonde piger fra Danmark er i den gruppe af mistænkelige mennesker, som man skal være ekstra opmærksomme på. Men vi kom dog igennem og fik 3 måneders visum.

På vejen hjem oplevede vi endnu engang, hvordan vand blev en hindring i vores rejseplaner. En stor regnbye havde valgt at placere det meste af sit vand mit på vejen, hvilket skabte ekstrem lang kø og en masse kaos. Heldigvis kørte vi i offentlig bus, som havde en tidsplan at holde, så derfor kunne vi komme hurtigt igennem. Det var dejligt.

På rundrejse i tiden

Tur til Galilæa
Seminar, studietur, kulturforståelsesrejse - eller bare ferie? Kært barn har mange navne og kirkens 3-dages tur til Galilæa (det nordlige Israel) bød på så mange forskellige ting, at ét ord ikke kan beskrive turen. Vi var 26 af sted, heraf 4 nordmænd fra den norske israelsmission, som samarbejder med den danske israelsmission

På Jesus tid
Nazarat village er et sted, hvor man har forsøgt at genskabe stemningen og omgivelserne som de var på Jesus tid. Det var et hyggeligt sted at gå rundt, og flere af historierne fra biblen blev synliggjort. Der var marker, vinpresse, synagoge og der var får - for Jesus siger "jeg er den gode hyrde" (Joh. 10,11) derfor var der selvfølgelig får i en sikker inhegning.

Mød tømmeren Josef

I Kapernaum gik vi rundt i den by Jesus flyttede til og boede i under hans virke. Vi så en stor, flot synagoge samt ruinerne efter husene fra datidens landsby.

What Would Jesus Do? - Tja Jesus gik på vandet, vi nøjedes med at sejle på søen, men det var bestemt også en god oplevelse, for som der blev sagt da vi sejlede: her er der ingen kirkeretninger, der kan plante kirker over det hele, det her er autentisk.

 

Vandre, klatre, bade
Jesus vandrede meget rundt i Israel - vi vandrede i en nationalpark med naturlige pools og et højt vandfald. Om Jesus har været her, ved jeg ikke, men en fra gruppen beskrev det som, at det er sådan han forestiller sig, at himlen bliver engang.
Se billederne og vurder selv:

 

Mig og Mighty
For 2000 år siden red de på æsler, i dagens Israel bruger man heste! Vi red på flotte, rolige araber heste på Golan højderne i 3 timer med udsigt over både Syrien og Israel. Jeg fik æren af at ridde på hesten Mighty. Det var en flot og spændende oplevelse!

 

Jeg sidder som nr. 8 fra venstre i en blå bluse