tirsdag den 22. januar 2013

På tøsetur i ørkenen

I søndags kørte 3 biler af sted fra Jerusalem ud i ørkenen med 12 piger og Lise (præstens kone) som guide. Men det var nu ikke en almindelig tøsetur, som var på programmet, men derimod skulle vi udforske Qumran og Masada; 2 Must-sees i Israel.
(Den dejlige flok jeg var af sted sammen med. Her på toppen af Masada)


Qumran er kendt for Dødehavsrullerne, som er gamle skriftruller af Det Gamle Testamente, som tilfældigt blev fundet af nogle hyrder i 1947 i nogle huler i klipperne i ørkenen ved Det Døde Hav. Det var en lille gruppe meget fromme jøder, som for 2000 år siden boede i ørkenen, som har skrevet rullerne. Vi blev guidet rundt i området og hørte om den meget fanatiske gruppe jøder, som havde mange forskellige regler, som de var meget strikse med at overholde. En af deres mange regler var, at de ikke måtte gå på toilettet (eller hvor man nu gik hen for 2000 år siden) på sabbatten...
 (Ruinerne efter landsbyen i forgrunden og klippehulerne i bagrunden)

 (En "Mikva" som er et helligt renselses bad som denne gruppe jøder badede i mindst 2 gange hver dag)

(En af hulerne, hvor man har fundet Dødehavsruller)

Masada er en fæstning, som er svær at bekæmpe og er kendt for 2 ting: dets enorme pragt og storslåethed som det var bygget til af Kong Herodes den Store omkring 30-40 år f.kr. med enorme paladser, forrådskamre og et imponerende vandopsamlings system - og en gruppe jødiske frihedskæmpere, som begik kollektivt selvmod i år 72 e.kr. da de ikke kunne besjere romerne. De ville hellere dø end være slaver for fjenden.
Jeg personligt vil nu også tænke på Masada, som et sted der er svært at komme op til, men som helt sikkert er vandreturen værd!
 (Ved foden af "Slangestien" på vej op til Masada)





På turen hjem gjorde vi et lille stop ved Det Døde Hav. Det har været en varm dag, så det var dejligt at blive kølet af og slappe af i overfladen på det salt-indholdsrig vand.
Det er svært at forstå, at for bare 1½ uge siden byggede vi snemænd i Jerusalem, og nu er vejret så varmt, at man sagtens kan bade kl. 5 om eftermiddagen :)



torsdag den 10. januar 2013

Sneflokke kommer vrimlende - 2. del

Okay, jeg indrømmer det... Da den israelske vejrudsigt i går lovede snestorm i nat og i dag, troede jeg faktisk ikke på dem, men - de fik ret.
Jeg var måske en smule sarkastisk i mit blogindlæg i går, da jeg skrev om at israelerene er lidt pylrede i forhold til at køre og være ude i vintervejr, men i dag var det rent faktisk begrundet.

Dagen i dag skulle have budt på en tur til Masada, som er et must-see i Israel, men den tur er blevet udsat pga. vejret. Men okay, det var faktisk temmelig sjovt alligevel!
Kristina og jeg stod op kl. 7, klædte os varmt på og gik ind til byen. Mange andre havde også trodset kulden og flere steder stod der snemænd og prydede rundkørseler og vejkryds.

Sådan ser det ud udenfor min hoveddør

Jeg står midt i et forholdsvis stort kryds på Hebronroad og tager dette billede af de dårligt ryddede veje

Den gamle by udefra - et smukt syn!

En snemand i et kryds

Bagved de tunge snefnug gemmer der sig en flok ortodokse jøder, som også var ude at hygge sig i sneen


Op ad formiddagen blev vi hentet af Jakob, præsten, som kørte os og nogle af volontørene hjem til sig, hvor vi lavede snemænd sammen med Rebekka, den ældste af pigerne. Vi er overbevidste om, at vi lavede Jerusalems størtste snemænd!!

En af vores 2 vidundere under processen

Jakob og Rebekka sammen med vidunder nr. 2


Ved middagstid gik vi ind, for at få varmen igen og hyggede med film, varm kakao, kage og hyggeligt selskab.
Det blev ikke Masada i dag, men tilgengæld blev jeg velsignet med mange andre gode oplevelser :)

Vi hygger med et spil TAKI, som er et populært spil i Israel, som minder meget om UNO

onsdag den 9. januar 2013

Sneflokke kommer vrimlende

 "I sne står urt og busk i skjul" synger man i en gammel dansk vintersang, men her i Jerusalem er det nærmere omvendt, her er det sneen/hagl, der er gemt under buske og blade.




Men ikke desto mindre har vi haft sne-fri i dag, for de offentlige transportmidler kan finde på at lade være med at køre, og så kan man lige pludselig være strandet langt væk hjemmefra.
Biler holder op med at køre og generelt begiver man sig kun ud i dette vejr, hvis det er virkelig vigtigt.

Men for en garvet skandinavier som jeg, lader man sig ikke kue af en smule snevejr. I stedet hedder det på med 3 lag tøj og så komme ud i vejret:



 En lille snemand (eller sne-mus, som min rumbo Rikke kalder den) blev det også til :)


Dog er det ikke kun sneen som skaber problemer her i Jerusalem. Det har blæst en del og gør det stadig. Blæsten har skabt nogle ærgerlige konsekvenser for Ordet og Israels hus, hvor naboens træ er væltet over i... Jeg var forbi det her i dag, det så ikke så godt ud


En legeplads i nærheden er også en lille smule hærget. Så vi har skam både haft sne og storm her i Israel. Heldigvis lover vejrudsigten godt vejr igen i næste uge, op til 16 grader, måske endda 20 grader, hvis man er heldig :)

Kongebørn

Hver mandag eftermiddag og aften er jeg leder i en børne- og ungdomsklub som kaldes Kings Kids.
Gruppen har eksisteret i 10 år og har venskabsgrupper mange steder i verdenen, bl.a. en arabisk venskabsgruppe og arbejdet med børnene og de unge er dermed en form for forebyggende forsoningsarbejde ved at de lærer hinanden at kende, er på lejre sammen og laver opvisninger sammen.

I gruppen er der undervisning/bibeltime, vi spiser sammen og leger/laver en aktivitet, men den største event for børnene og de unge er, at vi danser. En finsk volontør underviser dem i danse til kristne lovsange på både hebraisk og engelsk. Hun er meget dygtig og inspirerende.
Min opgave består mest i praktisk hjælp, da jeg ikke er den store danser. Men det er nu alligevel sjovt at prøve at give mig i kast med denne svære disciplin :)

 Her danser børnene

 I en tiltrængt pause leger vi kluddermor - for mig som dansker, er det virkelig morsomt at høre dem prøve at sige kluddermor!

 Her er Kristine - min norske kollega, bagerste række nr. 2 fra venstre - også med i dansen. Senere kom vi andre også med i øvningen
 
Børnene er virkelig dejlige! Her leger vi rød, gul, grøn STOP, hvilket de gik meget op i :)