fredag den 2. november 2012

På rundrejse i tiden

Tur til Galilæa
Seminar, studietur, kulturforståelsesrejse - eller bare ferie? Kært barn har mange navne og kirkens 3-dages tur til Galilæa (det nordlige Israel) bød på så mange forskellige ting, at ét ord ikke kan beskrive turen. Vi var 26 af sted, heraf 4 nordmænd fra den norske israelsmission, som samarbejder med den danske israelsmission



På Jesus tid
Nazarat village er et sted, hvor man har forsøgt at genskabe stemningen og omgivelserne som de var på Jesus tid. Det var et hyggeligt sted at gå rundt, og flere af historierne fra biblen blev synliggjort. Der var marker, vinpresse, synagoge og der var får - for Jesus siger "jeg er den gode hyrde" (Joh. 10,11) derfor var der selvfølgelig får i en sikker inhegning.


Mød tømmeren Josef

I Kapernaum gik vi rundt i den by Jesus flyttede til og boede i under hans virke. Vi så en stor, flot synagoge samt ruinerne efter husene fra datidens landsby.



What Would Jesus Do? - Tja Jesus gik på vandet, vi nøjedes med at sejle på søen, men det var bestemt også en god oplevelse, for som der blev sagt da vi sejlede: her er der ingen kirkeretninger, der kan plante kirker over det hele, det her er autentisk.


 
Vandre, klatre, bade
Jesus vandrede meget rundt i Israel - vi vandrede i en nationalpark med naturlige pools og et højt vandfald. Om Jesus har været her, ved jeg ikke, men en fra gruppen beskrev det som, at det er sådan han forestiller sig, at himlen bliver engang.
Se billederne og vurder selv:

 



Mig og Mighty
For 2000 år siden red de på æsler, i dagens Israel bruger man heste! Vi red på flotte, rolige araber heste på Golan højderne i 3 timer med udsigt over både Syrien og Israel. Jeg fik æren af at ridde på hesten Mighty. Det var en flot og spændende oplevelse!


 
Jeg sidder som nr. 8 fra venstre i en blå bluse

Ingen kommentarer:

Send en kommentar