Jeg er så småt begyndt med praktikken - jeg har fået brugt mine solbriller og shorts - jeg har haft urolige nætter pga meget trafikstøj lige udenfor vinduet - jeg har faret vild i Den Gamle By - jeg har fundet nye ind- og udgange til Den Gamle By - jeg er blevet fløjtet efter på gaden - jeg har spist en masse pitabrød og hummus - jeg har grinet og hygget med de andre volontører - jeg har været i kirke 2 gange og mange andre ting...
Men en særlig oplevelse skal nævnes her:
I morges gik vi rundt i de ultraortodokse jøders bydel, Mea Sherim. Bygningerne ligner de andre bygninger i Jerusalem og der er skilte og butikker som i resten af byen - men det særlige ved bydelen er, at alle mændene går rundt med lange sorte jakker, har slangekrøller og store sorte hatte på og kvinderne har lange sorte nederdele på og har håret skjult enten bag en paryk eller et tørklæde. Det var specielt at gå rundt i et område, hvor vi virkelig skilte os ud, selvom vi havde taget "langt" tøj på, som dækkede både skuldre og knæ.
Jeg respekterer disse jøder for virkelig at gå op i deres tro med hele deres liv, men det er også svært for mig at forstå alle de love og regler de er underlagt. Jeg er glad og taknemlig for, at som kristen er det eneste der betyder noget, hvad Jesus har gjort for mig, og at det ikke afhænger af mig selv, fx hvordan jeg går klædt.
Vi tog ikke billedere i Mea Sherim, men her er nogle andre billeder fra Jerusalem:
Jerusalem
Jerusalem, Den Gamle By
Det jødiske marked
Det jødiske marked
Det jødiske marked
Det jødiske marked
Det hostel vi bor på - indtil på søndag, hvor vi får en lejlighed
Politimænd i Den Gamle By
Ingen kommentarer:
Send en kommentar