Arabisk bryllup

Søndag var jeg til bryllup ved min finske kollegas arabiske vens bror

Hvad jeg ikke har prøvet til et typisk dansk bryllup:

-          Ikke kende brudeparret – eller vide hvad de hedder inden brylluppet.

-          Købe gaven på selve bryllupsdagen.

-          Vente ca. 1½ time ved gommens familie før vi bevæger os af sted

-          Hente bruden i et stort samlet optog

-          Stå bag ved præsten til vielsen

-          Se brudeparret blive kronet se dem kysse bibelen under vielsen

-          Være omkring 500-600 gæster med til fest.

-          Spise forret med fingrene

-          Se bedsteforældre lave de vildeste danse moves som bl.a. indebærer at svinge med en stok

-          Blive næsten døv pga. den meget høje musik

-          Se fyrværkeri da brudeparret går ind til festen

-          Oplevet en sæbeboblemaskine

-          Set brudeparret blive løftet op – flere gange

-          Danse med 4 mænd på én gang, som alle gør alt hvad de kan for at tiltrække sig opmærksomhed

-          Spise mad fra en plastiktallerken

-          Sidde næsten ved højbord, selvom vi kun lige har mødt broderen til gommen.

Ja et arabisk bryllup er noget anderledes end hvad jeg er vant til fra Danmark.

Fra højre: Bob (en amerikaner, som vi kørte med), Basheer (bror til gommen), Jukka (vores i finske kollega, som har fået os med til festen), gom (Ferras), brud (Sabreen), Sue (Bobs kone), Kristina og jeg 

Vi troede brylluppet ville starte kl. 17, men det startede på den måde, at gæsterne begyndte at gøre sig klar på det tidspunkt. Der var i hvert fald intet hastværk med at komme videre.

Omkring kl. halv 7 gik vi i samlet optog hen for at hente bruden. Ved brudens hjem var der allerede mange, som sang, dansede og klappede, mens den stakkels brud måtte side på en stol og vente på at tiden snart kom til, de kunne komme af sted til kirken.

 

Her går vi i optog hen mod bruden

 

På vej ind i kirken

 

Kirken var meget lille og meget proppet. Vi kom til at stå bag ved præsten og fik derfor nogle af de bedste pladser, da vi kunne se brudeparret forfra. Vielsen var temmelig anderledes end hvad vi normalt tænker om en vielse. De blev ikke spurgt om de ville have hinanden, men blev velsignet på mindst 5 forskellige måder, og nogle af velsignelserne flere gange.

 

En af velsignelserne, hvor brudeparret bliver kronet

 

Vi var omkring 500-600 mennesker med til festen, det var helt uoverskueligt mange, men selvom vi var fuldstændig fremmede, fik vi alligevel tildelt pladser helt fremme, hvor vi kunne se podiet(!) hvor brudeparret skulle sidde og lige ved siden af dansegulvet, som festens ældste gæster startede med at indtage med meget livlig dans. De var utrolig friske! Imens spiste vi forret som var pitabrød med 9 forskellig slags tilbehør til.

 

 

Brudeparret sad, så alle kunne se dem

 

Kædedans

 

Da brudeparret kom, blev det markeret med fyrværkeri og alle stod og klappede. Men i stedet for at sætte sig til bord og spise begyndte de at danse. Flere gæster kom med ud og vi skulle selvfølgelig også med! Dansen varede i alt omkring 1½-2 timer før maden kom. Det var sjovt at være med ude og danse, selvom det ikke ligefrem er noget jeg er vant til, men jeg prøvede at efterligne de andre piger og jeg tror, at både Kristina og jeg klarede den arabiske dans ganske fint.

Brudeparrets første dans

Det arabiske svar på den danske tradition med at klippe strømperne over: her bliver gommen kastet op i luften flere gange

Kristina og jeg ude på dansegulvet