At opadgående bakker ikke er det fedeste – tja det er vel
ikke så mærkeligt. Men det at cykle NED af bakker her i Jerusalem er mindst
ligeså stor en udfordring på min nyerhvervede herre mountainbike med udvendige
gear (dvs. KUN håndbremse). Jeg har været så naiv at tro, det var hårdt at
cykle i Århus… ak ak, Langelandsgade bliver ingen udfordring efter hvad jeg i
dag har udsat mine stakkels ben for. Jeg måtte bremse hele vejen ned ad bakkerne,
for at jeg kunne komme forbi på smalle steder, enten pga. fodgængere (der er
ingen cykelstier i Jerusalem), parkerede biler eller pga. jordudskred
adskillige steder på den 10 km lange vej fra præstelejligheden til vores hjem.
Og når det går ned, går det som regel også op andre steder… nej de bakker
bliver jeg ikke venner med lige foreløbigt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar